Derimot: Pride-markering er viktigst: Kjønnsidentitet er viktigere enn våpenhvile og fredsforhandlinger.
derimot.no:
Vi har hentet dette innlegget fra den danske nettsiden Snaphanen. Selv om vi på langt nær er enig i alle de betrakninger som fremkommer på denne nettsiden eller i dette innlegget har vi valgt å publisere det av en grunn: Innlegget påpeker det åpenbare misforholdet mellom politiske prioriteringer for det som i dag defineres som venstresiden, men egentlig i politikken som helhet. For både medier og politikere er enig i at Pride-markeringer er viktigere enn å arbeide for våpenhvile og forhandlinger i Ukraina-krigen, til tross for at verden står på randen av utslettelse.
Eller som en gammel venn av meg, raddis og politisk organisert i Rødt, sa over telefonen. Diskusjoner om fagbevegelsen og organisering av krigsmotstand er ikke interessante tema i mitt lokallag. Her er truete dyrearter i Ytre Enebakk eller spørsmålet om hekkende måker langt viktigere.
Alt er politikk, men det som får oppmerksomhet bestemmer i praksis prioriteringene uansett hva som står i programmene. Når Pride kan samle tusenvis i Bergen hvor jeg bor, mens en fredsdemonstrasjon samler 50 mennesker, da vet vi at de store mediene har vunnet. Avledningen av oppmerksomheten fra det viktigste av alt, krig/fred-spørsmålet, er omtrent fullstendig. Avvikende kjønnsidentitet er altså en viktigere politisk sak enn fred på jorden.
Knut Lindtner
Redaktør
Af Las Hedegaard
Mens ligene hober sig op i Ukraine, som er ved at blive bombet sønder og sammen, bruger venstrefløjen juni måned til at marchere omkring for at reklamere for Pride. Krig taler de ikke om, men det er dem om at gøre at vise deres stolthed over diverse seksuelle variationer.
Det er besynderligt. Ikke en sjæl vil forhindre nogen i at dyrke deres præferencer. Ingen bliver forfulgt, fordi de er LBTQ+ (eller hvad det nu hedder), så hvad er der at være stolt af? Skal man også være stolt af at være heteroseksuel og at have sat børn i verden? Nej, det skal man ikke, for så er man racist.
I 1960’erne og 70’erne var der sikkert lige så mange homoseksuelle og dyrkere af andre variationer, men venstrefløjen var mere optaget af krigen i Vietnam.
Jeg var ven med en af USA’s mest effektive antikrigsledere, Fred Halstead fra det trotskistiske Socialist Workers Party, som jeg også var medlem af. Fred og hans kammerater gjorde, hvad de kunne, for at få sat en stopper for den amerikanske krigsindsats. I dag kan man diskutere, om vi havde ret, men i det mindste beskæftigede vi os med tidens vigtigste problem.
I dag er venstrefløjen optaget af sex og giver fanden i krig.
Forsidebilde: Delia Giandeini
